Kriterier & bedømmelse

Juryen bedømmer de indsendte design produkter og løsninger baseret på fire værdier og effekt kriterier:

    1. Effekt – Genererer løsningen bæredygtig, social eller økonomisk værdi?
    2. Kontekstforståelse – Reflekterer løsningen en forståelse for brugernes behov og livssituation
    3. Innovationshøjde – Er løsningen ny, skaber den ny værdi og er det sandsynligt, at den vil fungere som inspiration for andre?
    4. Designkvalitet – Viser udførelsen godt håndværk og æstetiske kvaliteter?

BEDØMMELSESPROCES
Bedømmelsen af de indsendte løsninger sker i fire faser:

FASE 1: Virksomheder og designere tilmelder designløsninger til prisen. Tilmeldingen sker digitalt og behandles fortroligt. 

FASE 2: Juryen vurderer de indkomne emner og udvælger de løsninger, der går videre til næste fase (jurymøde).

FASE 3: Inden jurymødet vil indsenderen blive bedt om at levere et fysisk eksemplar af produktet eller en planche med præsentation af løsningen eller oplyse om, hvor det kan ses/opleves og billeder af løsningen i høj opløsning til danishdesignaward.com.

FASE 4: Juryen udpeger finalisterne. De offentliggøres d. 8. november 2021.

FASE 5: Juryen udpeger vinderne blandt finalisterne. De offentliggøres ved prisfesten.

FASE 6: Prisfest – Vinderne af Danish Design Award kåres d. 25. november 2021.

Læs mere om juryens arbejde og sammensætning

FINALISTERNE VIL

  • Blive offentliggjort d. 8. november 2021. Finalisterne kan markedsføre sig som ‘Danish Design Award Finalist 2021’ og anvende det tilhørende logo, fra det øjeblik finalisterne offentliggøres.
  • Blive præsenteret på danishdesignaward.com fra offentliggørelsen.
  • Modtage et diplom.

VINDERNE VIL

  • Kunne anvende Danish Design Award-logoet med teksten ‘Danish Design Award Winner 2021’ ubegrænset i markedsføringen af den designløsning, som modtager prisen.
  • Blive præsenteret på danishdesignaward.com. Hvert enkelt produkt eller løsning profileres særskilt med foto og jurykommentar.
  • Modtage et trofæ og et diplom.

Læs reglerne for tilmelding og nominering til Danish Design Award her.