
Tina Mayn Andersen er Senior Vice President for produkter i VELUX GROUP, som omfatter innovation, bæredygtig R&D og produktudbud. Tina startede i VELUX tilbage i 2018 fra en stilling som Executive Vice President for R&D, produktporteføljer og global markedsføring hos Nilfisk. Forud for dette har Tina arbejdet i Electrolux som Senior Vice President for en global produktlinje.
Tina har stor ledererfaring inden for innovation, design og udvikling af kundecentrerede produkter og turnaround management. Tina har en passion for produkter og design og udtaler: “Stærkt design og integreret produktudvikling, som er dybt forankret i en grundig kundeforståelse, er nøglen til at skabe et bæredygtigt produktudbud, som fører til at skabe kommerciel succes”.















