
Richard Hsu er født i Shanghai, hvorefter han tilbragte sine teenageår i Frankrig, Schweiz og Luxembourg. Han er professionelt uddannet i New York, Japan og Sydøstasien, men er til dagligt bosiddende i både Shanghai, Hong Kong og Kyoto.
Hsu er fortaler for en balance mellem kultur, forretning og formål. Hans professionelle virke forgrener sig til tre områder: Uddannelse, forbindelsen mellem det urbane og landlige, viden- og innovationsplatforme samt by- og konsulentarbejde. Richard Hsu er ekspert inden for branding og design og har mange års international erfaring med kreativ ledelse i virksomheder som New York Times, Sotheby’s, Museum of Modern Art, Madison Square Garden, L’Oreal, Boeing, Sony, Isetan, Warner Music, Shiseido, Condé Nast, Wieden+Kennedy, Nike, Adidas.
Hsu introducerede TEDx-platformen og -programmet til Kina i 2009, hvor han var ansvarlig for at udvælge og sammenbringe de mest tankevækkende ‘change-makers’ fra Kina og resten af verden. Richard Hsu er derudover medstifter af Pan-Asia Network, grundlagt i 2013, en kreativ samarbejdsplatform, der bringer asiatiske og internationale sind fra mere end 35 byer.
Sideløbende har Richard Hsu været professor ved Tongji University siden 2009. Ligeledes besidder han stillinger som, rådgiver for udenrigshandel for Luxembourg til Kina, ambassadør for Kina i World Design Organization samt stiftende medlem og ambassadør for Singularity University Shanghai Chapter.















