
Med mere end 25 års vidtgående erfaring inden for design, business og teknologi er Lars Thøgersen en absolut frontløber i den danske designbranche med fokus på brugercentreret produkter og services, samt industrielt design.
Lars Thøgersen var stifter og administrerende direktør i CPH Inventures, en design- og innovationsvirksomhed, der skaber værdi for nogle af de største virksomhed i den danske industri. Med CPH Inventures og gruppen af spin-off selskaber har Thøgersen samlet et hold af eksperter inden for procesoptimering samt sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen, primært med fokus på flyindustrien. Han forlod i 2016 hele gruppen for at fortsætte sit virke i eget regi i CPH ID med en række nye ventures.
Fra 1996 til 2012 var Lars Thøgersen stifter og administrerende direktør for CPH Design, hvor han blandt andet var ansvarlig for og medskaber af grundprincipperne til det prisvindende løsningsprodukt RampSnake® udviklet for SAS.
I mange år har Thøgersen været aktiv som gæsteforelæser ved forskellige institutioner, ligesom han er bidrager til en række af forskellige bestyrelser, herunder hos Designrådet, Urgent.Agency og tidligere hans egne spin-off virksomheder. Derudover har han været medlem af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet fra 2001 til 2009.



















