
Anders Bang Kiertzner er senior design- og innovationsstrateg og driver til daglig virksomheden MONOLITH, der rådgiver indenfor innovationsstrategi og virksomhedsudvikling til fordel for en cirkulære økonomi. Anders er kendt for sin brede, systemiske tilgang, hvor muligheder og løsninger betragtes kontekstuelt i forhold til socio-kulturelle, miljømæssige, økonomiske og politiske perspektiver.
Anders er uddannet inden for designledelse og kulturstudier og har bl.a. haft senior-roller i flere anerkendte design- og innovationsfirmaer. Ved siden af rollen som rådgiver, har Anders gennemført en lang række undervisnings- og acceleratorprogrammer i både ind- og udland med fokus på brugerstudier, designtænkning, innovationsledelse og cirkulær økonomi.
Anders har været en del af Danish Design Awards internationale jury siden 2018.














