tube100.me tube200.me porn700.me blueporn.me porn10.me porncf.me porn900.me silverporn.me porn40.me roxporn.me
Empelvic: Empelvicpuden forbedrer livskvaliteten
Empelvic

Mange kvinder oplever skam og tvivl, når de skal lave deres knibeøvelser. Og nogle laver dem forkert, så de ikke opnår resultater, men ligefrem forværrer deres tilstand. Det ændrer den innovative bækkenbundspude Empelvic.

Idéen til Empelvic blev til på baggrund af kvinders oplevelser når de får foretaget en undersøgelse af deres bækkenbund. Ofte kan kvinder føle at de skal til eksamen i deres bækkenbundsøvelser, når de får en bækkenbundsundersøgelse. Mange oplever nemlig skam og tvivl over, at de ikke mestrer deres egen krop. Ofte kommer kvinder til at knibe for meget, når de laver knibeøvelser, så de får en overspændt bækkenbund, hvilket forværrer deres problemer yderligere.

Empelvic introducerer en ny holistisk og naturlig tilgang til kvinder, deres underliv og bækkenbundstræning. Puden er produceret i EVA-skum og er formgivet, så den skaber et tryk mod bækkenbunden. Puden består af en anusknop bagerst og fire vulva-knopper forrest, som alle er med til at aktivere bækkenbunden. Man placerer sig på puden og ved hjælp af vejrtrækningsøvelser og bevægelse af kroppen på puden, skaber det kontakt til bækkenbunden. Det er på grund af pudens tryk, at det bliver tydeligere at mærke bækkenbundens bevægelser. Dette giver mere bevidsthed og viden om hvilke muskler og strukturer der skal arbejdes med, når man skal lave korrekte bækkenbundsøvelser. Puden gør det mere enkelt at lave knibeøvelser og træne bækkebunden uden interaktion fra en sundhedsfaglig person. Det skal gøre samarbejdet mellem patienten og den sundhedsfaglige lettere og mere ligeværdigt: 

”Med Empelvic har vi oplevet mange gode resultater fra mennesker, der har været dybt ulykkelige over, at de har lavet knibeøvelser i mange år uden overhovedet at opleve nogle resultater på deres symptomer,” fortæller Micha Grøn, som er fysioterapeut og en af designerne bag Empelvic. Empelvic er tilmed også designet af Thomas Borregaard og Gry Senderovitz, som er henholdsvis bandagist og jordemoder. 

Fra ydre til indre tilgang

Med bækkenbundspuden sker der et skift fra en ydre præstationsbaseret tilgang, hvor kvinderne kan mislykkedes, til en indre tilgang, hvor kvinderne træner korrekt og samtidig oplever at have kontrol over deres bækkenbund.  

Det afgørende mål for Empelvics design var, at det skulle være enkelt, let at anvende og der skulle ikke være noget højteknologisk over det. Empelvic løb da også med designprisen Healthy Life til Danish Design Award 2020. Prisen er netop med til at belyse den forskel, design kan gøre, hvilket Empelvic er et godt eksempel på – en enkelt designløsning der gør en stor forskel for mange mennesker:

”At vinde en Danish Design Award har været en anerkendelse af, at vi har skabt en enkelt løsning på et meget stort problem. Vi bruger den til at fremhæve budskabet om, at det skal være enkelt at arbejde med ens bækkenbund, og den værdi der ligger i at have en velfungerende bækkenbund,” siger Micha Grøn. 

Når ny og sårbar målgruppe

Designerne bag Empelvic drømmer om at være med til at ændre den eksisterende kropskultur om underlivet. Det skal være lettere og mere tilgængeligt at fortælle om de problemer og udfordringer, man måtte have i sit underliv samt det potentiale, der ligger i at have en velfungerende bækkenbund:

”Der har været overraskende god feedback fra brugere med kommentarer om, at deres seksuelle funktion er blevet bedre, og at de har en anden sanselighed i deres underliv. For flere har det været en vej til at knytte sig til sig selv igen ved at få den form for kontakt til deres underliv,” fortæller Micha Grøn. 

Udviklingen af Empelvic har betydet, at det har været muligt at nå ud til kvinder, som har været udsat for overgreb eller på anden måde er traumatiseret og derfor vælger at tage afstand fra alt, hvad der foregår i deres underliv. Med puden undgår kvinderne, at der skal noget invasivt op i underlivet. De kan sidde med tøj på og selv styre trykket og dermed skabe kontakt til sin krop.

Det næste skridt for Empelvic bliver en ny pude, som er udviklet til mænd med udgangspunkt i mandens anatomi. Den skal hjælpe mænd med at løse problemer såsom inkontinens, impotens og seksuelle udfordringer frem for, at der skal anvendes medicin til dette. Derudover arbejder Empelvic på at skabe endnu større kendskab til produktet både i Danmark og i udlandet.

Andre artikler