Danish Design Award 2019: Her er vinderne

En inhalator mod migræne, en ny energiløsning i Nordhavn, en dansk cykelsti i Kina og det ikoniske Velux-vindue er blandt vinderne til dette års Danish Design Award.

Download alle pressefotos her (fotograf: Henning Hjort).

Danmarks nationale designpris, Danish Design Award, blev overrakt her til aften i Industriens Hus.

Danish Design Award sætter fokus på effekten og værdien af design, hylder virksomheder og designere på tværs af landet og viser den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet. Prisens 14 kategorier spænder fra design, der skaber arbejdspladser eller sparer ressourcer, til design, der skaber bedre sundhed eller udgør et visionært koncept.

Vinderne af Danish Design Award 2019


BETTER LEARNING
Nordic Rebels 2018

BETTER WORKSitecover

FEEL GOODFlindt Wall

GAME CHANGERThe Orb

HEALTHY LIFERehaler

LIVEABLE CITIESXiamen Bicycle Skyway

MESSAGE UNDERSTOODKofoeds Skole

OUTSTANDING SERVICEMy Digital Care Guide

SAVE RESOURCESUpcycle Studios

ICON AWARDThe Velux Window

NEW JOBSLakrids by Bülow

YOUNG TALENTMaria Viftrup

VISIONARY CONCEPTSEnergyLab Nordhavn

PEOPLE’S CHOICE – SubReader

Se en oversigt over alle vinderne her.

Dansk design skaber værdi


Danish Design Award gennemføres i et samarbejde mellem Dansk Design Center og brancheorganisationen Design denmark. Prisuddelingen afholdes i samarbejde med Dansk Industri.

Christian Bason, Adm. Direktør, Dansk Design Center: ”Igen i år står vi med et super stærkt felt af finalister, der på hver sin måde afspejler den styrkeposition, Danmark har inden for design. Med Danish Design Award fejrer vi både den forskel, godt design kan gøre, og synliggør den værdi, dansk design skaber herhjemme og i verden.”

Abelone Varming, Adm. Direktør, Design denmark: ”I år ser vi danske designere shine med deres dybe forståelse af, hvordan design kan være med til at gøre verden til et bedre sted, for den enkelte og for samfundet. Her er høj kvalitet i idé, udførelse og den æstetiske stillingtagen, både i livsstilsrelaterede produkter og digitale løsninger. Jeg synes, at det er et utroligt stærkt finalistfelt og vinderfelt igen i år. Jeg er fortrøstningsfuld for fremtiden for dansk design.”

Lars Frelle, Digital Direktør, Dansk Industri: ”Indimellem tager vi værdien af et godt design for givet, og glemmer, hvor god en forretning design faktisk er for Danmark. Danske virksomheder excellerer i at skabe løsninger, som er enkle og smukke, men som først og fremmest fungerer for de mennesker, der skal bruge dem.”

Pressekontakt


Kommunikationschef i Dansk Design Center Katrine Hertz Mortensen på khm@ddc.dk eller tlf. 2098 4213.

Andre artikler