”Det visionære” og design: Interview med Katrine Rau
Katrine Rau

Katrine Rau er direktør for det internationale designbureau Fjords københavnerkontor. Fjord er en af Dansk Design Centers og Design denmarks samarbejdspartnere omkring Danish Design Award og sponsorerer særprisen Visionary Concepts – en designpris, der gives til en designløsning eller et innovativt og visionært koncept, der peger på radikale nye muligheder i en given forretningsmæssig, social eller kulturel kontekst.

Katrine Rau er selv servicedesigner, har grundlagt den danske arm af Service Design Network og er en erfaren ekspert inden for design. Hun har drevet strategiske designinitiativer hos Fortune 500-virksomheder og senest hos GE i USA, hvor hun ledte strategiske tværafdelingsprogrammer for at skabe en bedre brugeroplevelse for kunderne. Hun har også arbejdet som servicedesigner hos InReality, hvor hun blandt andet arbejdede sammen med internationalt anerkendte virksomheder som LP, Tempur Pedic og The Coca-Cola Company. Under opholdet i USA gav Katrine også gæsteforelæsninger på California College of Arts, hvor hun kørte Experience Mapping workshops med MBA og MFA studerende. Hun har desuden været Experience Designer og researcher i Katrine Rau Ofenstein Design, hvor hun arbejdede internationalt med brands som BlackBerry. Katrine Rau er uddannet ingeniør og industriel designer / servicedesigner fra Aalborg Universitet.

Fjord Copenhagen ligger på Flæsketorvet i Kødbyen på Vesterbro og er relativt nyåbnet – et af de yngste  kontorer i Fjord-familien, der stort set har lokationer over hele verden, fra Los Angeles til Melbourne, Hong Kong, Dubai og Dublin. Fjord Copenhagen er et lille, rapfodet designstudio, der gør en dyd ud af at være et dansk men international Fjord-kontor, der trækker på Danmarks bedste designarv og traditioner – og med det afsæt leverer end-to-end designløsninger til nogle af verdens mest designorienterede virksomheder og forbrugere, fra strategiske ydelser til konkrete produkter. Designtalenterne trækker de til Danmark fra alle steder i verden, f.eks. San Francisco, Sao Paulo, Madrid og London.

Hvordan engagerer du dig selv med det visionære i dit arbejde som designer?

At arbejde visionært er en stor del af selve det, designere gør. Det handler om at forestille sig det, der kunne blive – mulige fremtider. Meget ofte har vores projekter i Fjord først et fokus på at afdække og rigtig forstå, hvordan et givent problemfelt er lige nu – tingenes tilstand, så at sige. Og derefter går man så ind og forsøger at åbne nogle mulighedsrum for, hvordan det kunne blive; hvilke løsninger eller fremtider, der kunne være mulige at skabe. Det kan både være på det strategiske niveau, hvor vi skal bidrage til at se ind i fremtiden for et forretningsområde i en virksomhed, hele virksomheden eller endda for hele sektoren – og det kan være på et mere taktisk niveau, hvor vi skal konkretisere mulige, fremtidige produkter eller services.

Som jeg ser det, er en ”visionær” et menneske med en stor idé eller plan for at opnå eller skabe noget specifikt og særligt. Jeg holder meget af at arbejde sammen med folk, der er drevet af den type vision og har den passion omkring deres arbejde, der ofte følger med. Men det betyder ikke, at jeg går ind for, at man bare kører sololøb med sin personlige vision som alibi – eller at man lader den være basis for en negativ attitude overfor det, kollegerne skaber eller byder ind med. Visionære mennesker kan på den ene side stå meget stærkt i kraft af drive og stærkt personligt engagement i projektet, men det må ikke slå over i manglende samarbejdsevne eller fravær af empati med éns team.

I disse år blive brugen af design – og for den sags skyld selve designbegrebet – mere og mere bred og mangfoldig; f.eks. ift. innovation og udvikling. Hvad tænker du om det visionære i den sammenhæng; er det noget der efterspørges i stigende grad?

Absolut. Det interessante ved at design er kommet ind på direktionsgangene er også, at designere og design metoder har fået en større rolle i at supportere virksomheder i at sætte en strategisk retning og vision for virksomheden. Dog er en vision i sig selv er ikke stærkere end de indsigter, der ligger bag den. En vision, der ikke har basis i en skarp kerneindsigt i menneskelig adfærd, muligheder i et marked eller åbninger i et konkurrencefelt, folder sig sjældent ud med succes. En visionær designer kan sagtens have en kraftig intuitiv fornemmelse for, hvad der kan fungere – uden nødvendigvis selv at tænke over, at hun eller han faktisk syntetiserer mange års konkret erfaring til den indsigt, der er brug for. Men mavefornemmelse kan også ramme ved siden af! Der er det netop vigtigt at indsigterne er grundet i design research for at opnå denne dybere indsigt i et marked eller specifikke brugeradfærd. Vi møder en større forståelse i dag for at design og research hænger sammen for at kunne skabe innovation.

Design som praksis bliver ofte beskrevet som noget meget taktilt og fokuseret på at skabe konkrete løsninger for rigtige, levende mennesker. Hvad tænker du om dette i forhold til design som en tilgang til det visionære og banebrydende?

Jeg har på et tidspunkt gæsteundervist ved MBA-programmet i design ved California College of Arts. Programmets grundlægger, Nathan Shedroff, bruger et citat fra sin egen MBA-tid til at beskrive lederskab: ”Lederskab er at artikulere en vision, som andre spontant får lyst til at følge.” I forhold til design er en vision uden konkret form svær at følge. En vision kan materialiseres, visualiseres og artikuleres – men hvis ikke man gør mindst én af disse ting, så mener jeg ikke, at man kan formidle den til andre så de kan følge visionen. At følge en visionær person er noget ganske andet end at følge en vision.

Det er fristende at mene, at vi lever i en periode med udfordringer, der næsten er uden fortilfælde i nyere tid – klimaforandringer, flygtningekrise, voldsom eksponentiel teknologisk udvikling – hvordan kan design bidrage med noget særligt indenfor visionære løsninger på denne type udfordringer?

En visionær løsning på den slags meget store samfundsudfordringer må nødvendigvis have mange dimensioner for at lykkes. Forestil dig, hvis man fik en visionær idé til en løsning, der effektivt kunne begrænse luftforurening. Hvis designprocesser eller metoder kun indgår i selve udviklingen af idéen bliver designs bidrag relativt beskedent. Men hvis man nu samtidig bragte designmetoder og -tænkning – og netop det helhedssyn, design kan give – ind i fremstillingsprocessen, den politiske eller regulatoriske proces omkring løsningen og ind i formidlingen og eksikveringen af løsningen, så mener jeg, at design kunne være et stærkt værktøj til at give idéen reel gennemslagskraft i stor skala i samfundet. Hvis man skal have det fulde udbytte af det, design kan, nytter det ikke noget at begrænse designelementet i processen – og måske ende med en smuk, men uforløst og u-implementeret vision.

Design kan – f.eks. i form af discipliner som såkaldt spekulativt design – bruges som et unikt værktøj til at visualisere mulige fremtider og gøre dem nærværende og konkrete. Er der en relation mellem dette og det visionære som begreb ift. design?

Min tidligere kollega hos General Electric, Phil Balagtas, har fornylig skabt en ny konference i San Francisco ved navn Primer med fokus på spekulativt design. Jeg ser spekulativt design som værende en designmodus, hvor designeren fungerer som visionær eller skaber af visioner. På den måde mener jeg ikke, at det at være visionær har så meget relevans som identitetsmarkør eller selvbillede – det er snarere en modus, man er i arbejdsmæssigt, i éns professionelle liv – nærmest en funktion. På den måde ser jeg det i virkeligheden som mindre værdiladet, end det lyder, taget i betragtning, at vi kulturelt i høj grad har romantiseret idéen om ”den visionære”. Men på den anden side: Uden en vision for positiv forandring – uden en visionær fortælling, som andre spontant vælger at følge – hvordan skulle samfundet så nogensinde lade sig ændre til det bedre?

 

Interviewet har tidligere været publiceret på Bureabiz.dk

Andre artikler