Sådan finder vi finalister og vindere

Af Christina Melander, head of Danish Design Award

I weekenden d. 22. og 23. februar var den internationale jury til dette års Danish Design Award samlet for at finde finalister og vindere til prisen. Juryen består af 15 medlemmer, der er førende eksperter inden for dansk og internationalt design, innovation, teknologi, ingeniørvidenskab brugerbehov, strategi, materialer, digitalisering, forretning og meget mere.

I år har vi modtaget langt flere tilmeldinger til prisen end tidligere, faktisk omkring 50 % flere. Det vidner om, at der udvikles rigtig mange nye løsninger i Danmark, og at design er et væsentligt element i den proces.

 

Læs mere om jurymedlemmerne her


Shortlisting: Mange bliver til færre

Det er en meget stor opgave at shortliste de mange løsninger. Derfor skal hele juryen på dette tidspunkt i processen ikke gennemgå alle indsendte løsninger. Juryen bliver inddelt i grupper af tre personer. Hver gruppe får tildelt et antal kategorier. Nogle får kun en kategori, andre op til tre kategorier. Det afhænger af antallet af indsendte løsninger i den enkelte kategori. Juryen shortlister i kategorier, hvor vi i teamet vurderer, at de enkelte jurymedlemmer har ekspertise, og hvor der samtidig er faglig spredning på design og forretning. Shortlistingprocessen foregår online.

De løsninger, som bliver shortlistet af jurymedlemmerne, altså opnår flest point i gennemsnit i deres kategori, går videre til det egentlige jurymøde. Det er på jurymødet, at årets finalister og vindere identificeres. De i år ekstraordinært mange indsendelser er jo i udgangspunktet ikke udtryk for en højere kvalitet. Men her tror jeg godt, at jeg på juryen og award-teamets vegne kan sige, at kvaliteten i år har været meget høj. Det betyder unægteligt også, at der er virkelig gode designløsninger, som ikke er kommet videre til jurymødet.

Finalister: Færre bliver til få

Jurymødet foregår over to hele dage. I år såvel som sidste år er jurymødet foregået i helt unikke rammer hos Fredericia Furniture i Købmagergade i det indre København. Vores partnerskab med Fredericia Furniture, der bl.a. stiller deres smukke showroom til rådighed, har stor betydning for, at udviklingen og driften af Danish Design Award er økonomisk bæredygtig.

De to jurydage er højintense og travle. Derfor har vi en jurymanager, hvis fornemmeste opgave er at facilitere mødet, og sikre, at vi holder tidsplanen og samtidig får den tilstrækkelige tid til at tale alle løsningerne igennem. Det er også jurymanagerens opgave at sikre awardens tone of voice, som i vores tilfælde er, at vi kun taler positivt. Dvs. at har man ikke noget godt at sige, så skal man i princippet ikke sige noget.

Hvert jurymedlem får forud for jurymødet tildelt en kategori, og det er dermed deres ansvar at præsentere de shortlistede designløsninger for de andre jurymedlemmer. På jurymødets første dag gennemgås alle løsningerne, én kategori ad gangen. Mens et jurymedlem præsenterer en kategori, står hele juryen samlet blandt alle de shortlistede løsninger, enten i form af fysiske genstande, billeder eller forklaringer på boards og eventuelle medfølgende videoer af en varighed på maks. 40 sekunder. Derefter bliver der diskuteret og advokeret for løsningerne under overskriften ”Derfor er de en Danish Design Award værdig”. Efter endt diskussion stemmer alle jurymedlemmer individuelt og anonymt. Der er mulighed for at stemme på fire af løsningerne i en kategori.

Årets finalister offentliggøres på DanishDesignAward.com mandag d. 18. marts kl. 12.00

Vinderne: en blandt de få og bedste i en kategori

På jurymødets anden dag koncentrerer juryen sig om finalisterne, altså de løsninger, de stemte ind på førstedagen. Der er selvfølgelig mulighed for at tale løsninger ind i feltet af finalister igen og at tale andre løsninger ud. Men i det store og hele holder juryen sig til at stemme om vinderen blandt gårsdagens identificerede finalistløsninger. Finalisterne præsenteres på ny, bliver talt op og diskuteret meget præcist ud fra den givne kategoribeskrivelse. Fx i Outstanding Service: “How is this Outstanding Service?”. Og dertil selvfølgelig awardens bedømmelseskriterier: design quality, contextual fit, economic impact og innovation height.

En meget vigtig præmis for juryens arbejde er, at juryen skal diskutere og argumentere og derefter stemme. Juryen skal ikke nødvendigvis nå til enighed. Det er en demokratisk proces, og derfor vægtes flertallets afgørelse. Ligesom på jurymødets første dag stemmer juryen derfor igen, denne gang blandt det indskrænkede felt af finalister og igen anonymt. Den designløsning, som får flest stemmer, bliver vinder af kategorien. Men juryen får ikke dette resultat oplyst, og de må derfor – ligesom alle andre – væbne sig med tålmodighed til awardshowet i maj.

Juryformanden

Som noget nyt i forbindelse med Danish Design Award 2019 er der udpeget en juryformand blandt juryens medlemmer. Juryformanden kan sammen med jurymanageren løse eventuelle spørgsmål omkring inhabilitet. Derudover kan juryformanden udtale sig på vegne af den samlede jury og lede juryens overordnede diskussion om, hvilke signaler og budskaber det er vigtigt for årets jury at sende til omverdenen. I år er juryformanden for Danish Design Award rektor for KADK, Lene Dammand Lund. Det er tredje år, Lene er med i juryen. Dermed er det også Lenes sidste år, inden hun skal holde en pause på minimum 2 år før hun igen kan komme i betragtning som jurymedlem.

En opfordring til fremtidige indsendere

Danish Design Award fejrer og hylder den forskel, som design kan gøre. Forskellene kan være mange. Det er det, vores kategorier afspejler: fra Game Changer og Better Work til Liveable Cities, Healthy Life og Outstanding Service. Vi har i løbet af de seneste to år arbejdet på at skærpe kategoribeskrivelserne og formidle bedømmelseskriterierne, så det forhåbentligt bliver stadigt mere tydeligt, hvad man skal lægge vægt på, når man sender sin løsning ind.

Det er vores opgave og ansvar, at det er så let og enkelt som muligt at tilmelde sine designløsninger til Danish Design Award. Men samtidig vil jeg gerne opfordre til stadigt bedre indsendelsesbeskrivelser. Awarden er en effektpris, og derfor er det vigtigt, at der medsendes dokumentation for, at designløsningerne gør en forskel og/eller har en effekt på fx et sundere liv for mennesker i Healthy Life, en væsentlig serviceforbedring i Outstanding Service eller ressourcebesparelser eller -optimering i Save Resources.

Jo bedre beskrivelser, jo større er sandsynligheden for, at juryen kan se det unikke i designløsningen og bringe den frem mod feltet af finalister og i sidste ende vindere. De bedste beskrivelser er sjældent de længste. Det er vigtigt at understrege. Det skal nødig blive så krævende at indsende forslag til prisen, at tidsaspektet afholder virksomheder og designere fra at tilmelde fantastiske designløsninger til Danish Design Award.

Andre artikler